Nu skal arbejdspladsens største stjerner hyldes

Du kan være med til at bestemme, hvem der skal æres som årets bedste tillidsvalgte eller arbejdsmiljørepræsentant. A4 Medier har åbnet for indstillinger til titlen som Årets TR nu.

Af: Ulla Gunge

Har du en kollega - en tillidsvalgt eller arbejdsmiljørepræsentant - som gør en ganske særlig forskel for dig og alle andre på arbejdspladsen, og som fortjener at blive hædret for netop det? Så har du lige nu mulighed for at indstille vedkommende til at blive hyldet, når A4 Medier for fjerde år i træk uddeler en række priser til arbejdspladsernes stjerner ved arrangementet Årets TR.

Ud over at finde årets tillidsrepræsentant, uddeles også priser til årets bedste arbejdsmiljørepræsentant, ungeambassadør, organiser eller uddannelsesmentor. Læs mere, om hvilke priser du kan indstille til, her:

Priser som årets TR

Fortæl om de gode eksempler fra arbejdet på, hvad det særlige er, som din kollega kan og gør for jer andre og fortæl hvorfor du synes, at netop din kollega skal vinde prisen.

Du kan indstille på denne hjemmeside frem til den 22. september og læse mere om Årets TR:

Indstil årets TR 2024