Af: Af: Thomas Enghausen, næstformand, FOA
Vi bliver nødt til at lave systemet om. Vi er nødt til at sikre, at mennesker med fysiske og mentale handicap og mennesker med psykiske lidelser rent faktisk får den rette hjælp, så de får den bedst mulige tilværelse. Så de bliver mødt med omsorg af ansatte med høj faglighed. Så de, der har ansvaret for dem, også kan og vil tage ansvaret på sig. At de sætter menneskene først og ikke de mange penge, som følger med borgerne.
I ugerne op til, at hele landet gik på sommerferie, så vi flere helt horrible eksempler på ekstremt grove omsorgssvigt af nogle af de mest sårbare mennesker i vores samfund. Mennesker, som er helt afhængige af pleje og støtte.
Mest grufuld var sagen om den 30-årige kvinde Nanna, som var infantil autist og havde Downs syndrom. Hun døde den 1. juni efter at være blevet fundet på sit bosted, Habitus Huset Ny Mårumvej i Græsted, med svære ætsningsskader på store dele af kroppen.
Hvordan skaderne opstod, kan ingen forklare. Slet ikke, når Nanna ellers havde en såkaldt en til en-normering, som betyder, at man skal være under konstant opsyn. En plads, som Hvidovre Kommune betalte 3,6 mio. kr. om året for. Sagen politiefterforskes lige nu.
Ni dage før Nanna blev fundet, blev en anden beboer på Ny Mårumvej, Thomas, indlagt med forgiftningsskader, efter han havde spist cigaretskod. Han havde ellers også en til en-normering. Og forleden kom det frem, at en borger i juli bed så hårdt i en iPad, at den satte i brand.
Stedet er lukket nu. Det burde måske være sket for år tilbage. I hvert fald skrev Fagbladet FOA allerede i 2018 om, hvordan en handicappet borger var blevet overladt til sig selv i otte timer, fordi de ansatte troede, at der var en medarbejder hos borgeren. Også han havde en til en-normering.
Men også andre sager om omsorgssvigt var fremme dengang om hele kæden bag Habitus Huset Ny Mårumvej, Habitus. Kæden er i dag ejet af en engelsk kapitalfond, som endnu tjener penge på mange andre bo- og dagtilbud rundtom i Danmark.
Sagen om Nanna og efterfølgende også Thomas’ oplevelser foldede sig ud, sideløbende med at vi fra Fyn hørte om omsorgssvigt på botilbuddet Den Lille Gård, et opholdssted for unge med psykiske vanskeligheder som selvskadende adfærd, selvmordstanker, spiseforstyrrelser og stofmisbrug.
Som Fyens Stiftstidende har beskrevet, har Socialtilsyn Midt i maj givet fem påbud, bl.a. for manglende faglighed, ringe håndtering af de unge anbragtes selvskade og selvmordsforsøg samt rod i regnskaberne.
Sidst i juni stod både en tidligere beboer på opholdsstedet, en 19-årig ung kvinde og en tidligere medarbejder frem og beskrev, hvordan de oplevede en række svære svigt af de unge på stedet. Bl.a. blev den 19-årige flere gange sendt alene med flextaxa til skadestuen med sår efter alvorlig selvskade. Fortalte hun de ansatte, at hun havde trang til at skære i sig selv, fik hun besked om, at de ansatte ikke havde tid til hende.
I dag er stedet lukket. Omsorgssvigt holder nemlig ikke fri. Så selv om en 18-årig ung kvinde på botilbuddet viste tydelige tegn på selvmordstanker, blev hun overladt til sig selv i nogle dage, hvor hun var taget væk fra bostedet. Den 21. juli blev hun fundet død. Hun havde ellers også en til en-normering.
Botilbuddet lukkede først, efter Socialtilsyn Midt 10 dage efter dødsfaldet tog på et uanmeldt besøg – et såkaldt reaktivt tilsyn – på Den Lille Gård ved Bogense. Her fandt tilsynet intet pædagogisk personale. I stedet var en pedel overladt med ansvaret for stedets tre unge beboere, hvoraf den ene ikke var på matriklen under besøget, selvom også han havde en til en-normering.
Siden har lederen forklaret, at fraværet af pædagogisk personale skyldtes feriefravær. Og hvis lederen havde kendt til tilsynets besøg, havde de sørget for at have pædagoger til stede.
Skal vi ikke bare lige lade det stå og skrige til himlen helt for sig selv?
Siden har lederen selv valgt at lukke bostedet. En leder, der i øvrigt ifølge Socialtilsyn Midt havde fået en usædvanlig høj løn, ligesom stedet har hentet tillægstakster på 1,4 mio. kr. fra kommunerne, hvoraf kun 160.000 kr. af dem er gået til at gøre en ekstra indsats over for borgerne.
Den Lille Gård og Habitus Huset er altså begge lukket – efter hvert deres dødsfald. Det er virkelig voldsomt. Det er lemfældig omgang med andre menneskers liv. Dødsfaldene tvinger os andre til at spørge os selv, hvordan vi kan gøre det bedre. For desværre hører vi jævnligt om grove svigt, og det er vel at mærke svigt af mennesker, der er så udsatte eller sårbare, at de ikke er i stand til selv at sige fra.
Kommunerne kløjes i disse år i stigende udgifter til det specialiserede socialområde. Flere mennesker har behov for et specialtilbud. Det er i høj grad de private udbydere, som driver udgiftsstigningen.
Vi bliver nødt til at sikre, at de midler, vi som samfund sætter af til specialområdet, rent faktisk bliver brugt til formålet – nemlig til at hjælp de mennesker, som har behov for det, til at skabe så god en tilværelse for dem som muligt. Derfor er det også afgørende, at vi sætter en stopper for, at kapitalfonde og andre kan trækker penge ud som overskud til sig selv.
Konkret bør vi have en model svarende til på friskoleområdet, hvor et overskud bliver i skolens kasse og kommer skolen selv og børnene til gavn.
Økonomisk gevinst bør aldrig være drivkraften bag driften af et specialtilbud. Det bør være ønsket om at hjælpe dem, der har brug for det.
Bragt i Jyllands-Posten, den 9. september 2024