Det er svært at få øje på mennesket i al den struktur-snak

Af: Mona Striib og Tanja Nielsen, hhv. formand og sektorformand, FOA

Mens masser af mennesker har forladt arbejdspladserne til fordel for ferielandet, holder debatten ovenpå offentliggørelsen af Sundhedsstrukturkommissionens rapport ikke fri.

Det er, som om der hver dag kommer en ny melding. Det er sådan set meget passende. Sådan er det nemlig også på området. Der holder de heller ikke fri.

Ude på plejehjemmene og i hjemmeplejen og på sygehusene bliver der stadig leveret hjælp og service og sundhedspleje til de mange, som trænger til det.

Men desværre er det, som om debatten hele tiden handler om strukturer og organisationsændringer, og hvem der kan snuppe hvilke områder fra hvem, frem for at sætte spotlyset dem det faktisk handler om. Fremfor at sætte mennesket i centrum og se på de udfordringer, vi faktisk står overfor.

Ryk sundhedsvæsenet tættere på borgeren

For os at se er opgaven at rykke sundhedsvæsenet tættere på den enkelte borger. Der er de seneste uger kommet mange interessante bud på, hvordan vi styrer fremtidens sundhedspleje. Men for os kan struktur ikke alene være svaret. Strukturer er blot rammer.

For FOA’s medlemmer og for de borgere, som de hver dage møder ude i virkeligheden, handler det om sammenhæng og faglighed.

En succesfuld reform af sundhedsvæsenet begynder og slutter med, at vi skaber en ægte helhedspleje, der omfatter alle opgaverne omkring den enkelte borger.

Det gør vi ved at skabe de bedste rammer for de forskellige medarbejdergrupper, således at de borgere, der har brug mange forskellige sundhedsmæssige tiltag, får de allerbedste ydelser.

Blandt andet derfor er det vigtigt at se Sundhedsstrukturkommissionens udspil i sammenhæng med ældrereformens temaer og Robusthedskommissionens anbefalinger, herunder rette kompetencer til rette opgaver.

Fremtidens sundhedsvæsen skal være demokratisk styret. Vi mener, at udgangspunktet for det må være et nærhedsprincip, så det politiske ansvar er entydigt og tæt på der, hvor opgaverne varetages. Og så er det afgørende, at vi tager alvorligt fat i et opgør med den sociale og geografiske ulighed i sundhed.

Fremhæver ikke den ene model frem for den anden

Vi ønsker ikke at fremhæve den ene strukturmodel frem for den anden. Vi er i stedet optaget af nogle principper for valg af model. Det er vigtigt, at der er en tæt sammenhæng mellem en kommende sundhedsstrukturreform og ældrelovreform.

I særdeleshed så sundhedsopgaver integreres i helhedsplejen. Den ny sundhedsstruktur skal skabe bedre muligheder for at sikre og understøtte det gode borger- og patientforløb som FOA’s forskellige faggrupper, sammen med andre faggrupper, bidrager til.

Der skal sikres størst mulig sammenhæng for borgerne. Ansvar og overgange mellem sundhedsvæsenets enheder skal være tydeligere. Målet er, at ingen slipper borgeren, før den næste tager over.

Det er helt afgørende for os, at vores medlemmer ude på hospitaler og plejehjem og i hjemmeplejen – i hele sundhedsvæsenet – kan bruge deres kompetencer, udvikle dem og få nye kompetencer i fremtidens sundhedsvæsen.

Vi ønsker at sikre mest muligt uddannet personale og den bedste rekruttering og fastholdelse af medarbejderne. Derfor skal en ny struktur understøtte udviklingsmuligheder og attraktive arbejdspladser for medarbejderne. Rette kompetencer til rette opgaver er et vigtigt princip.

Det betyder, at der skal ske en opgaveflytning mellem faggrupper og sikres mindre stive hierarkier og størst mulig tværfaglighed. Det forudsætter blandt andet frisættelse af medarbejderne, sammen med en ledelse der er tæt på både medarbejdere og borgere.

Hvordan giver vi den bedste støtte til borgerne?

Hvis borgerne skal opleve et mere sammenhængende sundhedsvæsen, kræver det, at den præhospitale indsats indtænkes bedre i den samlede sundhedsstruktur.

Der skal være bedre sammenhæng imellem ambulancetjeneste, patienttransport, akutmodtagelserne samt den kommunale hjemmepleje. Ambulancepersonalets kompetencer skal indtænkes som en ressource i det samlede sundhedsvæsen.

Og endelig er det nødvendigt, at de økonomiske ressourcer følger med på hele sundhedsområdet, i takt med at befolkningen vokser, og velstanden stiger. Der skal samtidig styr på medicinudgifterne, så de ikke dræner de øvrige udgiftsområder på sundhedsområdet, f.eks. i form af en medicingaranti eller andet.

Det er på den baggrund, at vi ønsker at gå ind i den vigtige debat om fremtidens sundhedsvæsen.

Det handler ikke om magt, eller hvem der kan snuppe hvilke opgaver fra hvem, men om hvordan vi giver den bedste sammenhængende støtte og hjælp til borgerne.

Bragt i Sundhedsmonitor, den 10. juli 2024